BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (2024)

Hører du også flere og flere sige, at de lige skal have en BMO med på vejen? BMO’en, bedre kendt som den elskede “bolle med ost”, er blevet Aarhus’ nye stjerne. Den perfekte morgenmad to-go på en travl hverdagsmorgen, en lækker snack til kaffe-daten eller en pick-me-up efter en lang dag med skole og arbejde. BMO’en er en sand vinder!

Denne enkle, men lækre spise har fanget byens opmærksomhed og er nu uundværlig for Aarhus’ madoplevelse. Derfor er mange af byens bagerier og cafeer begyndt at tilbyde deres egne versioner af BMO’en.

For at hjælpe dig med at finde rundt i de mange tilbud, har vi lavet en guide med vores anbefalinger til seks steder, der er værd at svinge forbi, når BMO-sulten melder sig.

Dingse – Nyåbnet i latinerkvarteret

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (1)

Badstuegade byder på et nyt hyggeligt spisested: Dingse. Ægteparret bag Dingse sætter pris på hjemmebag og råvarer af høj kvalitet – og det kan virkelig smages!

Menukortet byder på lækre surdejs-sandwiches med fyld som 24 måneders Parma Gran Reserva-skinke fra Emilia Romagna, bagt peberfrugt og røget laks fra Einar Christensen.

Men det er Dinges BMO, vi har haft ekstra øje for. Som morgentilbud tirsdag til fredag mellem 10.00-12.00 tilbyder Dingse en morgenbolle med en skøn kop kaffe. På bollen kan du vælge mellem Dingses skinkesmør af Parma Grand Reserva eller 12 måneders Comté og dobbelt fermenteret smør – haps!

Adresse:Badstuegade 15, 8000 Aarhus.
Pris:50 kr. for en BMO og en kop kaffe.
Instagram:@dingsefriskbagt

Den Gule Café – En BMO i farverige omgivelser

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (2)

Den Gule Café, kendt for sine farverige omgivelser og hyggelige atmosfære, er også med på BMO-bølgen! Deres bolle er en surdejsbolle fra Bertas Bageri, smurt med smør og toppet med den lækre, velkendte Gammel Knas!

Hvis du kommer forbi caféen mellem klokken 09.00-10.00, kan du drage fordel af morgentilbuddet, der inkluderer en BMO og en valgfri kop kaffe til 50 kroner – nyd den i cafeen eller tag med med to-go.

Udover BMO’en byder Den Gule Café også på andet lækkert bagværk, sprøde salater og diverse bowls, der er perfekte til morgen- og middagsmad!

Adresse:Jægergårdsgade 2A, 8000 Aarhus.
Pris:50 kr. for en BMO og en kop kaffe.
Instagram:@dengulecafe

La Cabra – Den verdenskendte BMO

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (3)

La Cabra, grundlagt i Aarhus i 2021, har opnået global anerkendelse og udvidet med butikker i New York og Bangkok!

Bageren bag La Cabra, Lasse Tronhjem, har modtaget flere priser for sit bagværk, og kvaliteten skinner tydeligt igennem i La Cabras BMO. Den lækre surdejsbolle serveres med Thise økosmør og Arla Unika Gammel Knas – mums!

Hvis du besøger La Cabra Bakery hverdage mellem 07.00-10.00, kan du få en varm kop kaffe og en BMO eller croissant med i hånden for 49 kroner.

Adresse:Borggade 4F, 8000 Aarhus.
Pris: 49 kr. for en BMO og en kop kaffe.
Instagram:@lacabrabakery

Nyheder

Julefrokost i Aarhus: Den klassiske og den med et twist

Nabo Kiosk – Hygge og lækkerier ved Ingerslev Plads

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (4)

Nabo Kiosk på Ingerslev Plads er en skattekiste af kaffe, brød, vin, interiør og design. Om sommeren er det et populært sted at nyde solen, mens de om vinteren byder på varme drikke og ikke mindst en uimodståelig BMO.

Den lækre bolle er drysset med sesamfrø, smurt med pisket smør fra Thise, og osten er en 12 måneders havgus fra Arla Unika – what’s not to like?

Adresse:Ingerslevs Plads 1A, 8000 Aarhus.
Pris: 30 kr.
Instagram:@nabokiosk

DavidBreadHead – En BMO til Instagram

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (5)

Surdejsbrød stjæler rampelyset hos DavidBreadHead, hvor det smukt præsenteres ved glasdisken, så man nærmest ikke kan undgå at blive fristet. Udover at servere lækre kager og brød, skader det bestemt heller ikke at DavidBreadHead må være et af byens mest ‘Insta-worthy’ bagerier.

I hjertet af det hele finder vi dagens stjerne, BMO’en, bestående af en surdejsbolle med generøse stykker Gammel Knas. Med en omgang hjemmerørt smør ved siden af, kan man smøre lige så tykt på, som man ønsker.

Adresse:Ny Munkegade 4B, 8000 Aarhus.
Pris:32 kr.
Instagram:@davidbreadhead

Jumbo – Få en BMO på havnen

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (6)

Jumbo åbnede i 2018, med højt gear og smag for godt håndværk. Sortimentet skifter med sæsonerne, hvilket betyder, at du nærmest altid vil kunne finde noget nyt at smage på.

Jumbos BMO er sammensat af en lækker luftig bolle med sesamfrø, to gavmilde stykker Gammel Knas, og en omgang pisket smør, der skaber den perfekte harmoni med resten af smagsoplevelsen.

Adresse: Mindet 4D, 8000 Aarhus.
Pris: 30 kr.
Instagram:@jumbo_aarhus

BMO guide: Her får du Aarhus' lækreste bolle med ost (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Stevie Stamm

Last Updated:

Views: 5610

Rating: 5 / 5 (80 voted)

Reviews: 87% of readers found this page helpful

Author information

Name: Stevie Stamm

Birthday: 1996-06-22

Address: Apt. 419 4200 Sipes Estate, East Delmerview, WY 05617

Phone: +342332224300

Job: Future Advertising Analyst

Hobby: Leather crafting, Puzzles, Leather crafting, scrapbook, Urban exploration, Cabaret, Skateboarding

Introduction: My name is Stevie Stamm, I am a colorful, sparkling, splendid, vast, open, hilarious, tender person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.